Indeklima og ventilation  

Når ventilationsanlægget med årene tilsmudses i kanaler, aggregat og ventiler, er det oftest udsugningskanalerne der tilsmudses kraftigst.

Kanalerne tilsmudses med et tykt lag snavs hele vejen rundt, således at kanaldiameteren får en faktisk størrelse, der er mindre end det projekterede. Sammen med det tilsmudsede skovlhjul påvirkes den udsugede luftmængde kraftigt.

Der udsuges altså mindre luft end projekteret (nemt op til 40 % ), hvilket ofte medføre et betydeligt forringet indeklima.

Det lave luftskifte kan medføre at ventilationsprincippet ikke fungerer efter hensigten, luften ledes andre steder hen end det er meningen, hvilket kan medføre f.eks. lugtgener fra kantinen, toilettet eller en rygers kontor.

Det kan medføre at CO2 koncentrationen i opholdszonen langt overstiger det projekterede og meget ofte overstiger Arbejdstilsynets krav.

Luftskiftet nedsættes og udover CO2 vil luftforureningen stige kraftigt i opholdszonen.

Under natstop kan luftstrømme gå tilbage i bygningen og tilføre lokalerne bakterie og vira.

Der opstår unødvendig høj brandfare i kanalnettet og dermed bygningen

Anlægget bruger større mængder energi på at leverer samme resultat.


Det tilsmudsede ventilationsanlæg kan medføre følgende bygnings relaterede sygdomme. (BRS)

Hovedpine (CO2, gasser, støv, skimmelsvampe)

Allergi (bakterie, støvmider, allergener fra andre overføres via anlæg m. recirkulation)

Eksem (bakterier, luftfugtighed, partikler)

Prikkende/blussende hud.

Slimhinde problemer (partikler, bakterier, vira)

Koncentrationsbesvær (CO2, skimmelsvampe)

Unormal træthed (CO2, gasser, skimmelsvampe)

m.m.

Det er altså meget vigtigt at ventilationsanlægget fungere optimalt og efter hensigten.

Den største synder på dette område er anvendelsen af recirkulation uden filtrering. Dette princip benyttes stadig på en del skoler, hvor stort set alle har et kæmpe problem med indeklimaet. Anlæggene bør bygges om således at de kan tilføre en normal luftkvalitet til brugerne - eller holdes i forsvarlig hygiejnisk stand.
 

Tilbage