En anden ting er den overhængende brandfare, der opstår når der samles så store mængder støv og løst snavs på samme sted.

I de fleste anlæg er der naturligvis installeret foranstaltninger, der kan afhjælpe dette problem - brandspjæld - vor erfaring fra brandskader viser dog ,at spjældet næsten aldrig har fungeret efter hensigten. Enten skal der en enorm temperaturstigning til før de lukker, eller også virker de simpelthen ikke p.a. manglende eftersyn og vedligeholdelse.

Der opstår dog heldigvis sjældent brand i ventilationsanlæggene, det er næsten altid et andet sted i bygningen fejlen skal findes, men når først branden har fat, virker de tilsmudsede kanaler som accelerator for branden.

Hvis anlægget ikke selv lukker ned, vil det fortsætte med at tilføre ilt fra indblæsningen og ilden vil sprede sig gennem de tilsmudsede udsugningskanaler.

Faren er naturligvis størst i produktionsvirksomheder, som arbejder med emner der tilføre luften og dermed ventilationsanlægget en substans af let antændelige partikler eller aerosoler f.eks. et savværk, en papirfabrik, et trikotage farverier, udsugning over friture, maskinfabrikker m.m.

Anlæggene med ekstrem brandfare kan i visse tilfælde medføre større eksplosioner og er til meget stor fare for omgivelserne.

AVS anbefaler naturligvis, at anlæggene renses med jævne mellemrum, samt at kanalnettet, ved gentagende brand, udskiftes med 3 mm. kanaler.

Når der har være ild i kanalnettet eller bygningen, skal anlægget med det samme neutraliseres, specielt hvis der er brændt PVC, som udvikler klorider med en lav Ph. værdi (og derfor medføre rustskader).

Hvis der ikke har været ild i kanalnettet og det var godt tilsmudset af støv i forvejen, kan kanalerne renses med vor specielle trykluft metode - altså uden brug af vand, hvilket både er billigere og meget ofte den eneste mulighed p.a. konstruktionen. (kanalerne er jo ikke vandtætte)
 

Tilbage