Sådan renses et ventilationsanlæg  

Da stort set alle ventilationsanlæg er individuelt konstrueret med mere eller mindre komplicerede kanalnet, følere og spjæld, stilles der meget store krav til rensemetodens fleksibilitet og udstyr.

Derudover stilles store krav til rensepersonalets evne til at tilrettelægge og planlægge opgavens forløb. Rensepersonalet bør naturligvis også have indgående kendskab til et ventilationsanlægs funktion og styring samt følere m.m.

Lidt historie.

Da man begyndte at rense ventilationsanlæg foregik det med hårde børster på en wire. Det var skorstensfejerne, der var de første til at opdage problemet - dengang var det dog ofte kun, hvis kanalerne blev tilstoppet, at en rensning kunne komme på tale.

Efter at have arbejdet lidt med metoderne til rensning af anlæg, opblomstrede et specielt koncept, der hurtigt vandt anerkendelse blandt skorstensfejerne og de nye etablerede firmaer. Metoden bestod af en fleksibel wire, der roterede i kanalnettet. Wiren kunne påmonteres forskellige børster og snavset blev suget ud af en lille mobil sneglehus ventilator.

Wire metoden bruges stadig i dag af en del firmaer, der har ”specialiseret” sig i ventilationsrens.

Metoden har dog sine begrænsninger f.eks. fungere den ikke optimalt i en firkantet kanal, den er hård ved følere og spjæld og den får sjældent alt snavset med ud.

Derfor er der naturligvis udviklet videre på ideen til den metode , der i dag anvendes af de førende firmaer i Danmark.

Den nye metode er opbygge på baggrund af trykluft.

Den nye metode

Metoden er ganske simpel, men dog uden alle ulemperne fra de tidligere anvendte metoder. Alt snavset kan fjernes i både kanaler og rør, og kvaliteten er imponerende - alt løstsiddende snavs er væk.

Trykluftmetoden er udviklet i Sverige/USA, hvor ventilationsrensning er vedtaget ved lov, hvilket naturligvis har betydet en enorm vækst i branchen, med dertil følgende investeret kapital i udvikling og forskning indenfor feltet.

Selv om Sverige er foran på lovområdet, har de stadig ikke udviklet nye metoder til rensning, hvorfor vi kan betegne trykluft metoden som den hidtil mest effektive og økonomisk korrekte rensemetode til dato.

Det er denne metode som AVS Indeklima anvender til tørrens af ventilationsanlæg
 

Tilbage