| Arbejdsintensitet og kroppens thermoregulering | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Der er stor forskel på, i hvilket omfang legemet producere og afleder varme til omgivelserne. Arbejdets art og beklædningens isolerings evne har betydning herfor. Hvordan udvikler og afleder kroppen varme når vi arbejder? Den føde, som mennesket indtager, anvendes til nydannelse af celler, til energi der tilføres de indre organer f.eks. til hjertet der cirkulere blodet, til åndedrætsmuskulaturen og til de muskler vi anvender når vi arbejder. Arbejdets art og aktivitet er afgørende for den varme (watt) mennesket producere pr. tidsenhed (se tabel) Da legemets temperatur skal ligge på ca. 37 grader, skal der altså være en balance mellem den varme, der afgives fra legemet og den der afgives fra omgivelserne (tilføres lokalet) Varmen der udviklet i legemets indre, strømmer imod den udvendige overflade, huden, ved ledning igennem kropsvævet og med blodet igennem dettes kredsløbssystem. Fra legemets overflade afgives varmen til omgivelserne. Det sker del fra den nøgne overflade, som oftest er ansigt og hænder, samt igennem den beklædning, der dækker resten af legemet. Fra den nøgne overflade af legemet, sker varmeafgivelsen til omgivelserne ved stråling og konvektion. Her gælder det at jo lavere rummets temperatur er jo mere varme forsvinder der fra legemet via. stråling.
Ovenfor ses varmeafgivelsen fra menneskets nøgne dele. Den del der er beklædt afgiver også varme, dog bestemt af beklædningens isoleringsevne = ISOLANS, hvis måleenhed er clo. Clo= 1 clo svare til isolationsevnen af en beklædning, hvor man føler sig veltilpas ved en rumtemperatur på 21 grader og stilsiddende arbejde. (normalventileret og 50 % fugtighed)
Hvis der ved en bestemt omgivelsestemperatur har været en ligevægt imellem den til et aktivitetsniveauet svarende varmeproduktion i legemet og den varmestrøm, som afgives til omgivelserne, og der derefter forekommer en sænkning af omgivelsernes temperatur, vil varmeafgivelsen fra legemets overflade til omgivelserne forøges, hvilket medføre, at hudens temperaturbegynder at falde. Derved vil de temperaturfølsomme sanseorganer, der befinder sig i huden, sende beskeder til hjernens termoreguleringscentre, som derefter vil kommandere, at blodkarrene i huden sammentrækkes. Herved vil blodstrømmen og dermed varmestrømmen fra legemets indre og ud til huden formindskes. Hudens isolationsevne bliver herved forøget, hvorved varmetabet til omgivelserne formindskes. Sænkes temperaturen omkring legemet til under 26,5 C0 fremprovokeres kulderystelser i legemet, der har til formål at fremkalde varme via. De friktioner som rystelserne laver. Legemet arbejder mod varme sådan I princippet er det det omvendte der foregår hvis temperaturen omkring legemet stiger over det punkt, hvor der var ligevægt mellem varmeproduktion og varmetab fra legemet. Stiger temperaturen til over 34,5 grader og er lufthastigheden tilpas beskeden, vil legemet have problemer med at afgive varme ved konvektion og slår over til fordampning (svedafsondring) Svedafsondringen bestemmes altså af lufthastigheden og også luftens fugtighedsindhold. Legemet kan max. afsondre 2 liter sved pr. time gennem huden, hvilket svare til en fordampningsvarme på ca. 5000 KJ pr. time. (imponerende)
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||