Lys og Indeklima  

Belysning på faste arbejdspladser

Lad os begynde med at se lidt på hvad arbejdstilsynet siger om belysning på faste arbejdspladser.
  • Belysningen skal være udformet, så arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt.
    Dette indebære krav til, hvor lyset tændes, hvor meget lys der skal være i rummet og på arbejdspladsen, hvilken kvalitet og fordeling lyset skal have.
    Ligeledes stilles der krav om, at lyset ikke må blænde, give generende reflekser eller varme

Rumbelysning

I et arbejdsrum skal der være tilstrækkeligt lys til, at færdslen kan foregå forsvarligt. Hvis det er nødvendigt med lys, for at færdes sikkert, skal der være kontakter ved de normale anvendte indgange.

Belysningsstyrke

Det man skal være opmærksom på i denne sammenhæng er specielt det lys vi SER (opfatter), altså hvor lyst arbejdsobjektet er (det vi ser på f.eks. et skrivebord, et emne m.m.) og hvor stor forskellen er herfra til baggrunden (luminans og luminansforskellen).

Luminans og luminansforskellen er dog vanskelig at måle uden special udstyr, hvorfor belysningsstyrken (styrken af det lys som falder på arbejdsobjektet) anvendes som mål for, om der er tilstrækkeligt lys.

Arbejdstilsynets krav til belysning er også opgivet efter belysningskildens styrke, hvilket også kaldes LUX.

Der kan skabes en behagelig belysning på mange forskellige metoder. Der kan benyttes up-lights, rumbelysning og direkte belysning på objektet, fælles er dog at DS 700 retningslinierne bør overholdes.

Dansk Standart 700 giver bl.a.: følgende retningslinier
Gange og trapper 50 Lux
Kassepladser i banker 500 lux
Bedømmelse af farveprøver 1.500 lux
Trykformkorrektion i grafisk industri 1.000 lux
Svejsning 200 lux
kontorarbejde 500 lux

Lysfordeling

Da blikket naturligt søger til det lyseste område, bør lyset koncentreres på arbejdsobjektet uden skarpe overgange til omgivelserne. (godt med en bordlampe)

Lysets retning og ”hårdhed” spiller også en meget stor rolle for opfattelsen af form og karakter. En jævnt fordelt, diffus belysning får genstande til at virke udflydende og formløse. En hård, rettet belysning tegner derimod skalpere skygger og fremhæver form og struktur stærkt.

I almindelighed vil en blandings belysning ofte være at foretrække. En passende lysfordeling kan bl.a. opnås ved at anvende så lyse lofter så muligt. Vejledende værdier kan findes i DS 700.

Blænding og reflekser.

Blænding kan gøre det svært at se det, man arbejder med. I nogle tilfælde kan man blive blændet uden at være opmærksom på det. (bemærk at blænding kan give CNS forværrende symptomer f.eks. hovedpine)

Når emnet blænding behandles skelnes mellem synsnedsættende blænding, der direkte forringer øjets evne til at opfatte, og ubehagsblænding , der naturligvis umiddelbart føles ubehageligt. Ubehagsblændingen er den blænding, der kan give CNS problemer og bør derfor altid undgås.

Blænding reduceres ved korrekt projektering (her kan AVS hjælpe), men også ved at benytte lyse lokaler, afskærmede armaturer, der også belyser loftet, og ingen armaturer umiddelbart foran eller over arbejdspladsen.

Reflekser og spejling kan have samme virkning som direkte blænding. Desuden kan spejlinger i arbejdsobjektet (f.eks. plastlomme om papirer på kontoret) gøre det umuligt at se ordentligt, idet lysttætheden af spejlingen kan være så stor, at det ikke er muligt at se forskel på lyse og mørke områder i arbejdsobjektet.

Spejling reduceres ved at vælge matte overflader på borde, reoler gulve m.m., placere armaturer korrekt i forhold til arbejdsobjekter og bruge mat papir og antirefleksbehandlet pc skærme. (PC skærme se: At-anvisning nr. 4.0.1.1. og nr. 4.04.4.)

Belysningsfarver

Lyset har i sig selv en farve. De rødlige farver (aftensol) betegnes normalt som ”varme”, mens de blålige (middagssol) betegnes som ”kolde eller kliniske” . Hvad der foretrækkes er til dels en smagssag. Glødelampen har normalt ”varme” farver, mens lysstofrøret og spare el pæren kan fås med varierende farver.

Lysets evne til at gengive farver korrekt har stor betydning for luminansen.(opfattelsen)

For at beskrive og måle denne benyttes Ra indekset, der anvendes på en skala fra

0 - 100, hvor 100 er det bedste, der kan opnås. De fleste moderne lysstofrør har

Ra = 82 - 85, men de kan fås med op til 95 Ra

En glødelampe har Ra = 100.

  • Bemærk:
    Der bør ikke være under 80 Ra i lokaler, hvor mennesker opholde sig permanent.
    Der er dog undtagelser for store arealer, dog skal sikkerhedsfarver altid være genkendelige

HUSK:

Ved opsætning af nye lamper tilføres lokalet ekstra varme, hvilket medføre krav om indregulering af rummets temperatur.

Ved roterende maskindele bør belysningen normalt have en højere frekvens en standart på 50 - 100 hertz. Der kan med fordel benyttes højfrekvensspoler (25.000 hertz).

Visse typer halogenglødelamper opnår en høj temperatur hvilket tillader UV - stråler i at passere. Der bør derfor træffes nødvendige foranstaltninger (glas m. UV filter).

Med tiden tilsmudses lysstofrørene samt armaturerne, hvilket er uhensigtsmæssigt idet de dermed ikke lever op til det projekterede, lysstyrken bliver svagere og lyset opfattes ofte som utilstrækkeligt. Armaturer bør derfor rengøres med fastsatte intervaller (En opgave som AVS Industriservice kan løse).
 

Tilbage