| Lyd i dit indeklima | |
|
Støj på arbejdspladsen
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdet
planlægges og tilrettelægges forsvarligt, hvilket bl.a. indebærer, at det
er nødvendigt, at der foretages en samlet vurdering af sikkerheds– og
sundhedsforholdene på arbejdspladsen i forbindelse med arbejdets
udførelse. (Arbejdspladsvurdering) |
|
|
|
|
Hvor støjbelastningen kan være sundhedsskadelig, skal
det jævnligt kontrolleres, om forholdene er i orden. De ansatte skal have
oplysninger om resultaterne af støjmålingerne i forbindelse med deres
arbejde, herunder om den risiko for høreskader, der kan være forbundet med
det pågældende arbejde. Støjgrænser Støjniveau er et udtryk for støjens styrke (lydtrykniveau), som kan variere eller være konstant over en periode. Støjbelastningen er et udtryk for gennemsnittet af samtlige forskellige støjniveauer, man udsættes for i løbet af en arbejdsdag på 8 timer. Ifølge arbejdsmiljøloven skal følgende overholdes: Støjniveauet under arbejdet skal altså holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Unødig støjbelastning omfatter bl.a. støjbelastning som kan ligge under 85 db og som kan begrænses/dæmpes med rimelige midler (økonomisk rimeligt). Ved vurdering heraf kan man bl.a. se nærmere på om god praksis inden for branchen er fulgt, om velkendte midler er udnyttet til støjdæmpning af maskiner, og om maskiner er ordentligt velholdte og om støjende og ikke støjende arbejde er adskilte. Støjmåling Hvis forholdene giver anledning til en støjanalyse, eller hvis arbejdstilsynet forlanger det, skal der foretages tekniske målinger af støjen på arbejdspladsen. Støjniveauet måles ved hjælp af specielt udviklet måleudstyr. Niveauet beregnes udfra de målte niveauer. Støjniveauet er logaritmisk og naturligvis progressivt, derfor vil en lille forøgelse af støjen give en kraftig støjbelastning og dermed nedsætte tiden hvori et menneske må opholde sig i området. Se eksemplet herunder. (man må altså opholde sig i 8 timer ved en støjbelastning på 85 db i gennemsnit.)
Støjbekæmpelse. Om støjbekæmpelse skriver arbejdstilsynet, at arbejdsgiveren skal sørge for nedsættelse af støjbelastningen ved: Tekniske foranstaltninger Administrative foranstaltninger, hvis tekniske ikke er relevante. Eventuelt en kombination af ovenstående. Støjdæmpningen bør således først og fremmest søges udført ved tekniske foranstaltninger, hvor støjens opståen, udstråling og udbredelse mindskes. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, anvendes de administrative værktøjer som f. eks tilrettelæggelse af skiftende arbejdsrutiner, således at de ansatte udsættes for gennemsnitlig mindre støj i løbet af dagen. Tekniske foranstaltninger. Ved dæmpning af støjkilden kan der principielt gribes ind 3 steder: Hvor lyden opstår (andre typer maskindele, undgå metal mod metal) Under udbredelse i maskinen (indvendig vibrationsdæmpning) Hvor lyden udstråler (maskinsiderne) Herudover forskriver Arbejdstilsynet følgende råd til foranstaltninger: Støjkilden bør så vidt muligt placeres adskilt fra arbejdspladser f. eks i et særskilt rum (f. eks printere) Støjkilden kan indkapsles. Støjskærme kan anbringes mellem kilden og modtageren Administrative foranstaltninger. Tilrettelæggelse af arbejdet, så ansatte, der udføre støjsvagt arbejde, ikke arbejder i samme lokale som ansatte med støjende arbejdsopgaver. Lad flere ansatte deles om det støjbelastede arbejde, således at støjbelastningen på den enkelte bliver minimal. Høreværn. I særlige tilfælde hvor det ikke er muligt at formindske støjbelastningen til grænseværdien på 85 db, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes godkendte høreværn. Omkring høreværn gælder i øvrigt: Hvis støjbelastningen er over 80 db, eller generende/skadelig, skal arbejdsgiveren stille høreværn tilrådighed for de ansatte. Hvis støjbelastningen er 85 db eller derover, har de ansatte pligt til at bære det udleverede høreværn eller et der er af bedre kvalitet. |
|